Dansens og musikkens rødder 75
Roskilde-egnens musik og dans
Af Per Sørensen

Som i alle andre egne af Danmark har man også tidligere haft et rigt repertoire af gamle danse på Roskilde-egnen.

De ældste, af mig kendte, optegnede dansebeskrivelser af folkedanse i Danmark findes fra egnen, vest for Roskilde, i Gevninge. I byen boede dyrlægen, Christian Tobiassen (1828-1912), som hele sit liv interesserede sig for lokalhistoriske studier, og han lavede mange værdifulde notater, som findes den dag i dag - til glæde for mange forskere.


Christian Tobiassen (1828-1912) 

Allerede i 1853, da han var 25 år, nedskrev han en nodebog[1] med 108 melodier, hvoraf de fleste er dansemelodier. Det specielle er dog, at han til 14 af melodierne optegnede, hvordan dansene skulle udføres. Nogle af beskrivelserne er meget udførlige, andre er kun fragmenter af, hvordan dansen har været.

Se her eksemplet af pardansen Glückstad (det er den samme dans som ”Lotte gik”, blot med et andet navn):


Node med dansebeskrivelse år 1853

Da det for de fleste moderne mennesker er umuligt at læse gotisk håndskrift, er der her en oversættelse af dansebeskrivelsen:

I Glückstad dandses den første Tuur som Hopsa eller Skotsk. I den første Halvdel af anden Tuur ballanceres fremad holdende sin Dame som ved første Tuur men ikke dreie rundt. Det ene Ben (Fod) sættes først frem, den anden bagefter Takten. I den sidste halvdel af anden Tuur rykkes tilbage.

Dette er formentlig den ældste beskrivelse på ”Lotte gik”[2].

Det er en meget spændende nodebog, og man finder bl.a. en helt anden melodi til ”Tosse Marens Totur” end den, vi kender. Hvis I har mulighed for at gå på Internettet, kan man på www.dafos.dk se hele den indscannede nodebog hos Dansk Folkemindesamling.

Den næste danseindsamler på Roskilde-egnen var skolelæreren, Carl Godvin (ca.1875-1934), der i starten af 1900-tallet begyndte at undervise børn fra Roskilde i folkedans. Det blev i løbet af nogle år et meget stort og dygtigt hold, og han begyndte at turnère med denne børnegruppe, når der var sommerferie. Utallige byer i Jylland, på Fyn og Sjælland har haft besøg af folkedansergruppen, og mange rosende omtaler kan læses i avisernes referater at opvisningerne. I 1912 og 1913 rejste Carl Godvin endda rundt i Tyskland med gruppen.


Familien Godvin ca.1905

 

På et tidspunkt begyndte han at interessere sig for Roskilde-egnens gamle danse, og han drog rundt og indsamlede, hvad der stadig kunne findes. I 1917 skrev han en stor artikel[3] om dansene, han havde indsamlet, og han gav nogle eksempler på nogle dansebeskrivelser (disse findes i dag i P & P nr. 2).

I artiklen lavede han en opgørelse over, hvilke danse der har været danset på egnen i 1800-tallet blandt almuen, og det var følgende danse:

Turdanse: Drejlsdansen – Engelsk Molevit – Pirrevals – Pigernes Fornøjelse – Fruens Stykke på Løvenborg – Hjerter 2 – Skotsk Kvadrille – Jødeturen – Den dobbelte Vejrmølle – Oksekovs Belejring – Hofmands Dans – Den enkelte Kæde – Firtur med Vals – Firtur med Vals og skotsk – Totur – Seksen – Bøhmerdans – Sekstur – Blomster Sekstur – Otte Mands Reel – Stående Totur – Fandango – Firkantet Pirrevals – Kongens Have – Fiksér Vals (Enkevals, Kærrestevals) – Skørpinge Firtur – Kontrasejre – Klapfinale – Hofturen – Halvfemtetur – Fangedans – Tørvedans – Pudedans.

Pardanse: Vals – Polka – Galopade – Mazurka – Varsoviana – Sommervals – Hopsa – Slapperjuks – Hertugen el. Vupti Hans Christian – Skotsk – Fingerpolka – Skomagerdansen – Skomagerstykket – Møensk Hopsa – Den svenske Mazurka – Reel – Dronningedansen – Spadserepolka – Tyrolervals – Tyrolerhopsa – Tyrolerpolka el. Den med Benet – Reseda Polka – Svejtrit – Reinlænder Hopsa – Reinlænder Polka – Mallebrok – Møllerskotsk – Den lille Jydske – Norsk Fjeldmarch – Hakkelses-stykket.

 

De fleste af disse danse kendte Carl Godvin beskrivelsen på; men desværre var det ikke alle, der blev bevaret for eftertiden, men kun ca. de halve af dansene.

 

Han efterlyste også i artiklen mere besked om følgende danse, som han kun havde hørt omtalt. Det var:

Ungarsk Vals – Figaro – Den hvide Dame – Pelsen – Fladsokke – Rundtenom – Smutunder – Jomfru Lisken – Liffes (liflig?) sang – Prinsens Polka (Silderumpen) – Strippen – Oppesundby Pigestykke.

 

I 1919 udgav han, sammen med Wilhelm Hansens Musikforlag, ”Sanglege og Folkedanse”, hvor der findes 10 gamle sanglege og 21 folkedanse. Af de 21 folkedanse er der 5 udenlandske danse, som Carl Godvin har oversat og taget med i bogen. Som en kuriøsitet kan nævnes, at Pommersk Keglekvadrille fra Vestegns-heftet ikke er en gammel, dansk almuedans, der har været danset på vestkysten i 1800-tallet; men den var netop med som en af de udenlandske i Carl Godvins Dansehefte fra 1919, og han skrev, at han havde fundet den i Gertrud Meyers: Volkstänze.

Pommersk Keglekvadrille kom velsagtens med i Vesteregns-heftet, fordi man troede, at det var en gammel almuedans; men det var det ikke - den er indført på vestkysten af folkedansere efter 1919.

I 1921 var Carl Godvin meget aktiv ved det første Nordiske Folkedanserstævne i København, og lidt senere var hans unge folkedansere med til at starte Hedeboholdet. Kort derefter mistede han interessen for folkedans, da han blev em ”glødende” radioamatør, og han døde i 1934.

 

Alle disse mange pionerer fra folkedansens barndom, der begyndte at indsamle de gamle danse, er vi en stor tak skyldig, fordi vi har et så righoldigt materiale af gamle folkedanse og spillemandsstykker. Der findes så meget materiale hengemt i arkiver, på museer og i private samlinger, at der er til mange års danseforskning. På trods af det er det den 75. artikel om ”Dansens og musikkens rødder”, og det er ved at være tiden at stoppe, mens vi stadig synes, det er sjovt at arbejde med. Da serien startede, lovede jeg at komme med små dansehistoriske artikler engang imellem. Det har jeg opfyldt til fulde, idet der har været en artikel i hvert eneste Hjemstavnsliv de sidste 7 år. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi der var andre, der hjalp med at skrive artikler – tak til alle bidragsydere - herunder en særlig tak til Kjeld Nørgaard og Ole Skov, der flittigt har skrevet mange, gode artikler. Sidst, men ikke mindst, skal der lyde en stor tak til alle jer, der læste artiklerne, og som kom hen til os på stævner, kurser og lignende og sagde, at det var spændende læsning – det var det, der drev værket. Det har været morsomt at forske og skrive om de gamle danse, og vi skriver sikkert igen på et senere tidspunkt, når der er noget at skrive om; men nu stopper denne serie om Dansens og musikkens rødder.

 

Kildehenvisning:

[1] Findes i dansearkivet hos Foreningen til Folkedansens Fremme på Folkemindesamlingen
[2] Se mere om ”Lotte gik” i ”Dansens og musikkens rødder”, nr. 35
[3] Historisk Samfund for Københavns Amt (med Gamle Roskilde Amt), Årbog 1917