Dansens og musikkens rødder 49
Molbodrengens Hopsa
Af Per Sørensen

Til mange af dansene kendes historien om dansens eller musikkens ophav som regel ikke; men når det gælder Molbodrengens Hopsa har det faktisk været muligt at finde en del historiske oplysninger om netop denne melodi.

Alle, der beskæftiger sig med folkemusik og folkedans, kender melodien og har danset hopsa til den mange gange. Melodien har været kendt og benyttet af musikere og folkedanserspillemænd siden 1920´erne, og melodien har også været spillet i radioen i 1930´erne og 1940´erne. Det var dog spillemanden Evald Thomsen, der har gjort melodien kendt i nyere tid. Ja ! Man kan vel nærmest sige, at det var Evalds kendingsmelodi, og nogle troede faktisk, at melodien var komponeret af en mand fra Køge og tilegnet "molbodrengen" Evald Thomsen; men sådan er virkeligheden slet ikke.

Jeg vil engang skrive en artikel om denne spændende og "fanden i voldske" spillemand, Evald Thomsen, der har betydet så meget for den danske folkemusik i nyere tid. Det var spillemanden, der blev antaget som dansk "Statsspillemand" og kom på finansloven - Ligeledes vil jeg se på, hvilken betydning han fik på 1968`er- generationens unge folkemusikere i Danmark.

Men tilbage til Molbodrengens Hopsa. Melodien er komponeret af Otto Rasmussen (1872-1949) fra Feldballe på Mols. I følge familietraditionen er den komponeret i 1912; men melodien bliver antaget og udgivet hos Hjort - Ibsen på Bornholm i deres "I Balsalen, 7de Aargang 1. hefte" - April 1914. Musikforlaget Hjort - Ibsen var et af de sidste forlag, som udgav stentryksnoder - og melodien er i heftet udgivet for flere orkesterstemmer.


 

Hvem var da denne Otto Rasmussen?

Han er født i Vistoft på Mols i 1872, og han kom i lære som murer hos sin far, der var bygmester. Senere blev han selv murermester og selvlært arkitekt, og han har bygget mange huse på hjemegnen på Mols.


Otto Rasmussen ca. 1912-14

Han lærte at spille hos urmager, husmand og musiker Joachim Kattrup fra Strands på Mors, og de spillede sammen i mange år. Hans læremester og medspiller, Joachim Kattrup, var dygtig til at skrive, så han begyndte at skrive bøger og debuterede i 1893. Fra 1915 levede han af sit forfatterskab. Otto Rasmusssen har skrevet flere melodier, som han tilegnede sin læremester. Ligeledes har han skrevet melodi til mindst èn af Kattrups digte.


 Joachim Kattrup 1874-1925

Otto Rasmussen levede og boede sammen med sine gamle forældre, som han passede og plejede; men i 1914, i en alder af 42 år, giftede han sig med den 27-årige Kirstine Møller. Samme år, de blev gift, byggede han et hus i Feldballe, hvor de indrettede købmandsforretning i den ene del og beboelse i den anden. Det var Kirstine, der skulle drive købmandsforretning, da han ønskede at fortsætte som bygmester. Han byggede bl.a. Rønde Højskole omkring 1932.

Musikken var, som for så mange andre, en kær og "livsnødvendig" bibeskæftigelse, og han spillede i mange sammenhænge. Han beherskede flere instrumenter såsom violin, klarinet, trompet og fløjte. I sine yngre dage var han i perioder cirkusmusiker, spillede til gymnastik og var meget benyttet som balmusiker - både i forsamlingshusene og til private fester. Han havde i perioder flere orkestre, som han var dirigent og musikdirektør for, og på sine ældre dage havde han et orkester, hvor både sønnen Villy og plejedatteren Gerda spillede med.

Hvornår Otto Rasmussen begyndte at komponere vides ikke; men han har skrevet over 80 melodier med pudsige titler som: "Volle Polka", "En gammel Molbo Vals", "Gulleroddrengen Schottisch", "Lille Charles Masurka", "Kolind Husmandsforenings March", "Den æder. Vals", "Laus i Møllen - Trippevals" osv.

Nogle af hans melodier blev antaget af musikforlæggere som Hjort - Ibsen på Bornholm eller Søren Poulsen i Århus; men kronen på værket kom dog i 1930´erne, hvor han fik antaget 3 melodier hos Ove Peters i Radioen. Stolt var den gamle musiker, da han hørte de fine radiomusikere spille hans melodier - hvoraf Molbodrengens Hopsa var den ene.

 


Otto Rasmussen 1938

I 1933-34 kom Otto Rasmussen på, at han ville komponere en Stauning March til statsminister Thorvald Stauning; men i et brev, der i dag er bevaret hos et barnebarn, skrev statsminister Stauning høfligt nej tak til Stauning Marchen, som Otto Rasmussen ville betænke ham med.

Som et eksempel på èn af hans kompositioner kommer her: Den lille Molbo."Polka"

 

Ja, det var så historien om Molbodrengens Hopsa, og melodiens titel er jo indlysende nok, da Otto Rasmussen selv var molbodreng. Næste gang, I danser hopsaen, så send da en venlig tanke til den gamle bygmester og spillemand fra Mols. Prøv at få jeres spillemænd til at spille den lille polka, den er god at danse Reinlænder efter. 

Kildehenvisninger:

Tusind tak til Otto Rasmussens familie ved Lis Kahr og Gerda Rønde for venlig imødekommenhed ved telefonsamtaler og korrespondance.
Originalnoden af Molbodrengens Hopsa fra Musikforlaget Hjort - Ibsen findes i Pia og Per Sørensens dansearkiv.