Dansens og musikkens rødder 38 38
Sextur - 1. del
Af Per Sørensen

Det faktum, at Sextur fra Holbæk - Alsinger Sextur - Sundeved Sextur - Sekstur I fra Vendsyssel - Sekstur fra Hardsyssel - 3. afd. af Trekant fra Vejle Vesteregn har samme melodi, fandt jeg interessant og tænkte, at det kunne være spændende at fortælle lidt om melodien. Først vil jeg dog fortælle om noget af det dansehistoriske i forbindelse med Sekstur.

Ser vi på det dansemæssige, kan der siges, at netop Sekstur er èn af de danse, der har været danset langt op i dette århundrede - hvis man spørger folk på 70-80 år, har mange af dem været med til at danse Sekstur til baller, da de var unge.

Så vidt jeg kan se, findes der mindst 3 grundformer for Sekstur.

De ældste Seksture er rækkedanse og findes, så vidt jeg har kunnet spore, fra begyndelsen af forrige århundrede. I starten af forrige århundrede var Engelskdansene (rækkedansene) på sit højeste (se Kjeld Nørgaards artikler : Dansens og musikkens rødder nr. 30 & 31). Disse Sextoure på række var med i engelskdanserepertoiret på lige fod med Totour, Firetour, Halvtredjetour osv. Fra denne tid genfindes i vort folkedanserepertoire "Sekstur rundt på Raas" fra Bornholm, Sekstur på Langs fra Thy og Himmerland og flere andre. Disse Seksture på række har dog intet at gøre med de Seksture, som denne artikel handler om.

Hvorimod den næste grundform, som er Sekstur i kvadrille med 4 par, har en del at gøre med ovennævnte Seksture i indledningen. Denne Sextur opstår 1830-1840 - om det er en dansk opfindelse eller kommer fra udlandet, måske Wien (et enkelt sted nævnes Wiener-kvadrille om en sekstur), må for nuværende stå hen i det uvisse.

Dansen var i 3 afd:

Afd. a) Stor kreds - Trinnene varierer fra sted til sted.
Afd. b) 1. og 2. par har èn eller anden form for opføring, som tit gentages af 3. og 4. par.
Afd. c) Kæde.
Derefter kan afd. a) variere ligesom i alle andre kvadrilledanse.

Den yngste grundform, som bl.a. har været meget benyttet i Jylland helt op til nutiden, er med 3 par.
Afd. a) Stor kreds - Trinnene varierer fra sted til sted.
Afd. b) Kæde - kan variere fra sted til sted.
Afd. c) Sving med egen eller vekslende partner på stedet (ofte med totrin).
Efter 1. gennemdansning med 3 afd. veksles nu kun mellem afd. b) og afd. c).

I forbindelse med de 2 sidst nævnte grundformer har der været et utal af varianter, hvor man dog til stadighed ofte kan skimte den maskerede grundform. Et kan dog slås fast - Sekstur har været umådelig populær, og den har været danset overalt i Danmark.

Sekstur er fra begyndelsen folkets dans og formentlig et fænomen fra byernes Danseboder.

I byerne eksisterede overklassens dansemiljø i de fine balsale, og der har man ikke danset Sekstur fra begyndelsen. Det ved vi, fordi overklassen havde danselærere, og i deres bøger finder vi ikke Seksturen før 1872. Nej, Seksturen blev danset på offentlige steder i Danseboderne. Desværre ved vi ikke ret meget om Danseboderne, og hvad man dansede dèr. Dog har københavneren og lokalhistorikeren, Carl C. Christensen, skrevet om "De Københavnske Danseboder"[i], og jeg vil her i uddrag lade ham selv fortælle:

"Der var et Utal af Danseboder og Dansebuler i sin Tid i København, thi Danselysten var da som nu

stor, omend der dansedes under ganske andre Former. Man begyndte paa Datidens Danseboder temmelig tidlig, og Publikummet var selvfølgelig forskelligt efter det Niveau, som vedkommende Dansebod indtog. Paa nogle Steder var det gennemgaaende et forholdsvis pænere Publikum, der kom, og man kunde saaledes her træffe en Del Tjenestepiger, der med Torvekurven eller Torve-spanden paa Armen var sendt i Byen af deres Madmoder (Butikkerne havde nemlig den Gang længe aabent) og saa benyttede den gunstige Lejlighed til at smutte ned i Dansekælderen. Datidens Danseboder var for det meste i Kældere.  Men ogsaa gifte Koner søgte bag Mandens Ryg at faa deres Danselyst styret ved i al Hemmelighed at liste derned, uden at Manden opdagede det.  Selvfølgelig kom der ogsaa en stor Del letlevende Damer her, som ikke stod under Politiets Opsigt, og adskillige af disse fik lokket unge Mennesker af pænere Familie "paa Galejen", som man udtrykte sig i sin Tid……


En Kjælderdandsebod - tegnet af P. Klæstrup

Herrerne var paa disse Danseboder ellers mest Studenter, Butikssvende, Kontorister og, hvad man kaldte for "Levemænd".

Paa de tarvelige Danseboder var det et helt andet Publikum der søgte: Søfolk, Soldater, Bønderkarle, der var kommet til Byen, og Damerne var for Størstedelen, hvad B. S. Ingemann kalder for "Vampyrer", nemlig prostituerede Kvinder…..

Spørger man om, hvilke Danse der særlig dansedes paa disse Steder, saa maa Svaret blive, at de mest brugte Danse vel nok var Runddanse som Hamborger-skotsk, Vals, Polka og Turdanse, navnlig Sextur, samt naturligvis klinkevalsen, Forkert. Denne sidste danses vel nu ikke mere paa nogen som helst Dansebod eller Dansesalon, som det nu hedder, men det er ikke saa overvættes mange aar siden, at der dansedes "Forkert" i vore dansesaloner……"

 

Jeg vil inden så længe fortælle om Klinkevals og Forkert, så dem gemmer vi lidt.

I Danseboderne foregik betalingen på 2 måder. I nogle boder betalte man et engangsbeløb ved indgangen, og man kunne så danse så længe, man havde lyst, i andre boder betalte for hver dans, man dansede.


Christmas´ Dandsebod - tegnet af P. Klæstrup

Der er ingen tvivl om, at mange af vore folkedanse er blevet hjembragt fra hovedstaden eller de andre større byers Danseboder. Tænk på bonden, der kom til staden for at sælge sine landbrugsprodukter, han har sikkert tit fået sig en svingom med en sød, ung pige. Tænk på alle de unge mænd fra landet, der var i garnisonsbyerne for at være soldater, mange af dem har sikkert lært de nyeste danse i boderne, eller tænk på alle de søfolk, der har været i havn rundt i Danmark eller i udlandet, disse har sikkert også haft nye danse med til hjemstavnens legestuer og baller.

 

Vi vil her prøve at se på den første dansebeskrivelse af Sekstur, som jeg kender. Den findes i en danselærerbog fra 1872. Dansebogens titel er: "Korrekt Anviisning til at danse "Français", "Les Lanciers", "Jule-Quadrille", "Le Prince Imperial" og "Sextour" ved A. Johansen af Kjøbenhavn".

Først kommer bogens forord, der forklarer,  hvorfor Seksturen er kommet med i så fint et selskab af store kvadrilledanse:

 

"Da den Omstændighed, at Sextour af Mange har været betragtet som udelukkende henhørende til de offentlige Saloner og det uagtet den altid har været dandset ikke alene ved Bryllupper og Gilder overalt paa Landet, men ogsaa i mange andre Kredse - nu maa ansees for hævet, idet nemlig saavel Lanciers som Française ogsaa dandses paa flere offentlige Steder - og Mange, navnlig Ældre, derhos foretrække en lettere Dands, som Sextour fremfor de mere vidtløftige Quadriller saasom Julequadrille og Prince imperiale og hvilke sidste desuden hidtil kun ere kjendte af Faa og aldrig vil blive kjendte af Mange - saa har Undertegnede ikke taget i Betænkning ogsaa at indlemme denne Quadrille i nærværende lille Samling".

Ærbødigst

Forfatteren  

Vi kan altså her se, at Seksturen har været danset i danseboderne og på landet i årevis, og at den nu er på vej ind i balsalene. Efter 1872 begyndte andre danselærere også at beskrive Seksturen.

Her er så beskrivelsen fra 1872:

"Sextour".
(Efter Musikkens Inddeling egentlig Tretour).
Dandses af 4 Par opstillede som til Lancier.

1ste Tour.

1ste Deel        (8 Takter). Alle rundt i Kreds til venstre og højre;

2den Deel       (8 Takter). 1ste og 2det Par dos à dos (dog saaledes at Herre og vis à vis Dame hver
                        for sig dandse rundt om hinanden);
                        3die og 4de Par det samme.
                        Denne Deel kan ogsaa udføres saaledes, at de 2 og 2 vis à vis Herrer vexelviis (i hver-
                        anden Tour) gaae over og svinge rundt med deres vis à vis Dame - og atter tilbage paa
                        plads; dog er den første Maade den meest korrekte;

3die Deel        (8 Takter) stor Kjæde heelt rundt (Herre og Dame vende dem herved mod hinanden og
                        begynde Kjæden med høire Haand).  

NB.                 2den og 3die Deel udføres derefter ganske eens alle de følgende Toure og er det
                        Saaledes kun i 1ste Deel alene, at Figuren forandres - og det saaledes nemlig at:
                        I 2den, 3die og 4de Tour svinge Herrerne deres Damer rundt paa Stedet (umiddelbart
                        Efter Kjæden);
                        I 5te Tour træde Damerne efter Kjædens Slutning til Midten og svinge rundt med
                        høire Haand (holdende som til Moulinet);
                        I 6te Tour Herrerne det samme.
                        I 7de do. Damerne rundt med venstre Haand;
                        I 8de do. Herrerne det samme;
                        I 9de do. Damerne rundt med begge hænder;
                        I 10de do. Herrerne det samme;
                        I 11de do. Alle rundt i Kreds, som i begyndelsen og til Slutning svinger hver herre
                        sin Dame paa Stedet.

Anm.               At udelade rundsvingningerne i Midten og i det Sted stadig svinge sin egen Dame er
                        Yderligere at forrykke Dandsens oprindelige Form, og bør denne Maade derfor ikke
                        Anvendes.

Som vi kan se, har vi også her den typiske grundform - og vi får oven i købet 2 varianter af afd. b "den korrekte måde": 1. og 2. par ryg om ryg med modstående (som "Ny Sekstur" fra Mors) eller 1. og 2. herre svinger modstående (som "Sekstur" Nordfyn). Morsomt er det også at se den løftede pegefinger under anmærkninger om den "levende dans", der er under forandringer.

Det var så lidt af det dansehistoriske om Seksturen - og i næste nummer af Hjemstavsliv tager jeg så fat på Sekstur-melodien, der var kendt af alle. Det lovede jeg jo også i indledningen

Kildehenvisninger:

[i]"Fra Grønnegade Kvarteret" af Carl C. Christensen. Hagerups Forlag 1922

  Hvis man ønsker at fordybe sig i flere detaljer om Seksturens historie, er der tidligere skrevet 3 udmærkede artikler:

  "Om Seksture" af Kjeld Nørgaard. Hjemstavnsliv nr. 6 - 1982
 "Om Seksture" af Herluf Vad Thomsen. Hjemstavnsliv nr. 7/8 - 1982
 "Seksture og Trekanter" af Anders Chr. Christensen. Dansk Folkemusik nr. 2 - Maj 1991