Dansens og musikkens rødder 34
Henrik Smith fra Himmerland
Af Per Sørensen

Denne gang vil jeg fortælle om den lille livlige pardans "Henrik Smith" fra Himmerland. Igen skal vi vende blikket mod Tyskland og Centraleuropa, hvor dansen blev en modedans omkring 1820-1830.

Oprindelig er melodiens tema fra en portugisisk militærmarch fra 1790. Melodien blev spredt rundt  af Napoleons tropper, der i denne periode havde travlt med at erobre nye landområder overalt i Europa. Desværre har det ikke været muligt at finde hele den portugisiske march; men ifølge Johannes Bolte[i] har melodiens triodel set således ud:  

Dansen må have været opstået imellem 1820 og 1830, da den blev danset i  omegnen af Berlin og Halle med navnet "Hallescher Stiefelknecht=Galop" (Støvleknægtgalop fra Halle). Et vidunderligt navn, der faktisk fortæller om første del af dansen, hvor vi har benskift eller vekselhop. Disse bevægelser kunne sagtens minde om, at man tager sine støvler af på en støvleknægt. I øvrigt kan bemærkes, at den lille pardans "Ruder Es" eller "Rits Rats", som den normalt kaldes, både melodi- og dansemæssig har et tydeligt slægtskab til "Henrik Smith" - men mere om denne dans ved en senere lejlighed.

Omkring 1830 skrev en student fra Halle en visetekst til melodien, der lyder således " Herr Schmidt! Herr Schmidt! Wir haben eine Bitt' ". Denne visetekst blev lynhurtig berømt, og den blev offentligjort mange gange, bl.a. i "Neuruppiner Bilderbogen" af Gustav Kühn - dateret 1832.[ii]

I sin enkelhed går visen ud på, at Hr. Schmidt har tolv døtre, og tolv unge mænd er gået på frierfødder for at få pigerne. Når versene synges, er de unge mænd mest interesseret i at vide, hvad pigerne får i medgift.

Eksemplet her er en af de tyske melodivarianter - denne er fra 1832[iii].

 
Visen blev også kendt i Danmark. I 1837 skrev A. L. Arnesen Vaudevillen "Et Rejseeventyr", som opførtes på Det kongelige Teater. En af sangene i Vaudevillen er "Hr. Smith - Hr. Smith - Til dansen man nu samler sig". I sangen er bibeholdt navnet Hr. Smith; men ellers har den danske tekst ingen lighed med den tyske.

Dansen fra Himmerland er i øvrigt stort set identisk med den tyske dans, og dansen har været så populær, at den genfindes overalt i Europa. Den østrigske danseforsker, Richard Wolfram[iv], har således sporet dansen forskellige steder i det tysksprogede område under navne som "Herr Schmidt", "Hallescher Stiefelknechtsgalopp", "Rutsch hin, rutsch her", "Stemmtanz", "Strohsackwalzer", "Hünerscharre", "Wetzer", "Bajessmann", "Schwitzermann" osv. Udover dette er dansen også at genfinde i Lothringen som "Chiberli" og i den franske del af Schweitz som "Ziberli" og "Tschibreli", i den franske provins Languedoc som "Sauteuse", i Holland og Flanderen som "Jan Piet" og "De Smid", og endelig er den også blevet danset i Tjekkoslovakiet og Letland.

Ak ja - morsom er det at tænke på, at vor lille himmerlandske pardans er opstået i den Berlinske Biedermeier-periode og sidenhen blevet modehit overalt i Europa.

I næste nummer af Hjemstavnsliv vil jeg fortælle om en anden af vore pardanse, der næsten har samme historie.

Kildehenvisninger:

[i] "Jahrbuch für Volksliedforschung", 1936
[ii]  Meddelt af Elfriede og Karl Heinz Lange, Hamborg
[iii] "Folkedansen i Danmark" side 79 af Klaus Vedel. Forlaget "Vort Land", København 1946
[iv]
"Die Volkstänze" af Richard Wolfram. Otto Müller Verlag, Salzburg 1951